VELKOMMEN TIL CHRISTIANSKIRKEN SØNDERBORG

Menighedsrådet hilser menigheden velkommen tilbage.

Som andre af landets kirker er også Christianskirken Sønderborg genåbnet. Menighedsrådet vil i den forbindelse gerne byde jer velkommen tilbage til et kirkeliv, der så vidt muligt ligner det, der var tidligere.

 

Der har været tæt kontakt mellem præster, øvrige ansatte og repræsentanter for Menighedsrådet under nedlukningen, hvor der kun har været afholdt barnedåb, bryllup og begravelser/bisættelser i kirken. Vi holder stadig kontakt under genåbningen, for at det kan foregå sundhedsmæssigt forsvarligt.

 

Ved gudstjenesterne er der særlige regler i øjeblikket. Efter de nye regler for gudstjenester må der være 100 kirkegængere, og der udleveres salmeark. Der vil være opsat beholdere med håndsprit, og ansatte samt medlemmer af Menighedsrådet vil være behjælpelige med at vejlede og instruere i de nye regler, særligt i at holde afstand når man går ind og ud af kirken samt ikke at sidde for tæt på hinanden.

Café og andre sociale arrangementer genstarter efter sommerferien. Oplysningsmøde om menighedsrådsvalg er flyttet til august, nærmere besked følger.

Som afslutning vil jeg gerne takke de ansatte ved kirken og kirkegården for at have løst deres opgaver professionelt i en tid, hvor man ikke kunne bruge de gamle rutiner.

 

Leif Chr. Andresen

Menighedsrådsformand