Udgivet tor d. 24. jan 2019, kl. 00:00

Babysalmesang i Christianskirken er for alle forældre med børn i alderen 0-7 måneder. 

Det er ingen forudsætning, at du kender salmerne eller er vant til at komme i kirken.   Alle er velkomne!  Babysalmesang er en kirkelig aktivitet med en stille stund, hvor tanker og fantasi kan få frit spil, og hvor der er mulighed for et ganske særligt nærvær mellem forældre og barn.  Gennem sang, dans, bevægelser og få talte ord, er babysalmesang med til at gøre forældre og barn fortrolig med kirken og med hinanden.  Babysalmesang er den aktivitet i din barsel, der giver dig stor mulighed for nærhed med dit barn - en mulighed for et roligt afbræk i en travl hverdag, hvor kirkens rum giver dig tryghed og ro til at være i kontakt med dit barn.  Et forløb med babysalmesang strækker sig over 8 torsdage fra kl. 10.30 – ca. 11.15 med kaffe/te  i Christiansgården bagefter og det er gratis.

Maks. holdstørrelse: 15 – derfor er tilmelding nødvendig 

Evt. spørgsmål til organist@christianskirken.net

TILMELD DIG HER

Kategorier Nyheder